Scatman Johns manager afslører: Tjener millioner på megahit

Ba-da-ba-da-ba-be bop bop bodda bope.

En vaskeægte ørehænger.

Sådan kan man beskrive sangen "I'm a Scatman" fra 1995.

Måske ringer den en klokke hos dig?

Dele af sangen er i hvert fald blevet brugt gentagne gange i andre sange. I en dansk kontekst er den blandt andet en del af Joey Moes sang "Dobbeltslag".

Stemmen bag megahittet hedder John Larkin og er bedre kendt under kunstnernavnet Scatman John. Han var en amerikansk jazzmusiker, som gik bort i 1999.

Men hans tidligere manager, Manfred Zähringer, lever i bedste velgående i Silkeborg. Han er oprindeligt fra Sydtyskland, men har boet her de sidste 50 år, fordi han fandt sammen med en dansk kvinde.

Selvom megahittet har 30 år på bagen, har det stadig stor betydning for Manfred Zähringer i dag.

Han ejer pladeselskabet Iceberg Music Group sammen med sin hustru, som stod bag produktionen af Scatman Johns sang. Sangen giver stadig en indtjening i dag.

Derudover førte mødet med John Larkin et unikt venskab med sig.

Med en cigar mellem fingrene og et lille glas fyldt med whiskey sidder Manfred Zähringer i sit hus og tænker tilbage på, hvordan det hele startede.

I de tidlige 1990'ere mødte han jazzmusikeren John Larkin på en pianobar i Frankfurt og efterfølgende landede et kassettebånd på hans bord fra selvsamme musiker.

Det var John Larkin, som havde lavet et jazzalbum, hvor han scattede. Det vil sige, at han sang volapykord.

- Der er noget her, tænkte jeg. Det er nyt og anderledes, siger Manfred Zähringer.

Fordi der ikke var mobiltelefoner dengang, ringede han til receptionen på det hotel, hvor John Larkin boede og spillede klaver.

- Jeg sagde, at de skulle vise en besked på hans TV, hvor der stod: "It sounds fucking great" (det lyder pissegodt, red.).

Derefter holdt de et møde, og Iceberg Music Group blev hans pladeselskab, Manfred Zähringer blev derudover hans manager, og John Larkin fik kunstnernavnet Scatman John.

Det blev starten på et samarbejde, der senere skulle vise sig at få stor succes.

Der var ikke nogen, der bed på albummet fra kassettebåndet i den jazzede version. Til gengæld var der aldrig nogen, der før havde brugt scat-sang i et popnummer, fortæller Manfred Zähringer.

Derfor fik Manfred den idé, at de lavede et helt nyt popnummer i stedet.

Sangen endte med at blive udbredt vidt og bredt verden over og røg til tops på hitlisterne.

Men da de forsøgte at få hul igennem til musikbranchen i Japan, afviste de at udgive albummet.

- Jeg tog til Tokyo og fik lov at præsentere sangen igen, velvidende at de havde sagt nej, siger Manfred Zähringer.

De begrundede blandt andet deres afvisning med, at man ikke rigtig kunne forstå de hurtige ord, der blev sunget.

Manageren forsøgte at forklare, at der ikke var tale om hverken japansk eller engelsk, men at det var "scatisk".

- Jeg fik dem til at synge 'bee-bop-ba-ba-da-bop' efter mig, og dagen efter havde de fået det på hjernen. Så ville de gerne udgive albummet alligevel, siger Manfred Zähringer.

Det endte ud i et salg på 2,5 millioner album i Japan og mere end fire millioner på verdensplan.

Sangen lå nummer et i mange lande, og kunstneren Scatman John modtog i alt 17 guldplader og 22 platinplader.

- Man kunne høre sangen overalt – fra et skibjerg i Bulgarien til motorvejsrestauranter i Tyskland, siger Manfred Zähringer.

Selvom pladeselskabet har eksisteret siden 1982 og har arbejdet med mange forskellige navne i musikbranchen, så er det til dags dato det største, de har udgivet.

- Tekst og musik skal selvfølgelig hænge sammen, men man skal også være pisseheldig, siger Manfred Zähringer med et smil.

Da han så, hvad sangen gav af indtjening, fik han store øjne.

- Det føltes fantastisk, for det var store indtægter. Vi har tjent flere millioner på det, siger den tidligere manager.

Han fortæller, at indtjeningen fortsætter i dag.

- Vi forsøger stadig at få sangen med i interessante reklamer for eksempel. Når det er så kendt en sang, kan pengene være temmelig store.

Han fortæller også, at de hvert halve år sender pengesummer afsted til John Larkins arvinger.

Makkerparret rejste rundt i hele verden og boede på de bedste hoteller ifølge den tidligere manager.

Han beskriver sangeren som noget helt specielt og helt anderledes end andre, han kendte. De brugte meget tid sammen og blev gode venner.

- Det var meget sjovt at rejse med ham. Han havde en god humoristisk sans, siger Manfred Zähringer.

Da sangeren gik bort, tog Manfred Zähringer til Los Angeles i USA, hvor John Larkin boede. Her stod asken i en urne på den afdøde sangers arbejdsværelse.

- Jeg kom for at besøge hans hustru og ønske ham en god rejse. Selvom han har været død i over 20 år, føler jeg stadig, at vi er gode venner.

Skal sangen lægges i graven på et tidspunkt?

- Nej tværtimod! Jeg tror stadig, vi vil komme til at høre den og arbejde med den de næste 30 år, siger han.