
Schaumburg-Müller: Det skal vores søn hedde


Lykken ville ingen ende tage, da den danske tv-værtinde Christiane Schaumburg-Müller afslørede på sin Instragram-profil, at hun og eksmanden L.O.C venter deres første barn sammen. Samtidig kunne den 34-årige stjerne også fortælle, at parret skal have en søn.
Nu har "2900 Happiness"-skuespilleren netop løftet sløret for, hvilket navn kendisserne har valgt at give deres søn. Og det er navnet Constantin, skriver Christiane Schaumburg-Müller i et nyt indlæg på sit online livsstilsmagasin ChriChri.dk.
Ifølge tv-personligheden er navnevalget dog langt fra en impulsiv beslutning.

Christiane Schaumburg-Müller vild med at oddse
- Selvfølgelig har Hr. Baby allerede et navn - Jeg er slet, slet ikke typen, der har nerver til at vente med sådan noget. Længe før han overhovedet blev undfanget, havde han et navn, skriver Christiane Schaumburg-Müller på ChriChri.dk.
I løbet af graviditeten har stjerneparret også overvejet en del irske navne, da L.O.C har rødder i netop Irland. Dog blev det latinske navn Constantin ved med at spøge hos parret, hvilket førte til den endelige beslutning.
På Christiane Schaumburg-Müllers Instagram-profil er det tydeligt, at der ikke er længe til, at de vordende forældre kan holde deres første barn i armene. Dog har stjernerne endnu ikke valgt at offentliggøre den konkrete terminsdato.
