Se Allan Olsen uden skæg
Den vendsysselske ordsmed Allan Olsen er normalt ikke mand for at hoppe med på hipster-bølgen, men i den gode sags tjeneste gør han nu en undtagelse.
1. november fik han således barberet sit fine gråsprængte fuldskæg af, så han kan deltage i dette års "Movember"-kampagne.
Ligesom mange andre mænd verden over gror han i disse dage et fint moustache på overlæben for at samle penge ind til kampen mod prostatakræft og andre mandesygdomme.
Se, hvordan Johannes Langkilde ser ud med skovsnegl
Men hvor det ved de fleste andre er synet af en fremgroende skovsnegl under næsen, der vækker opsigt, ser det anderledes ud for Allan Olsen.
Hans blottede kinder, hage og overlæbe er nemlig ikke noget, man ser hver dag, og musikeren må siges at være ganske forandret.
Allan Olsen satte sig helt frivilligt i barberens stol (Foto: Movember.com)
Og voila. Det fuldvoksne fuldskæg blev udskiftet med et ansigt så glat som en nyskiftet barnerumpe (Foto: Movember.com)
Nu ligner Allan Olsen efterhånden lidt mere sig selv igen. Men mon ikke han glæder sig til at erstatte den fine "mo" med sit vanlige skæg? (Foto: Movember.com)
Se, hvilken kendt poledanser, der gemmer på en behåret hemmelighed