Nyheder10. marts 2014

Se billederne: Amalie og Peter hygger sig sammen igen

Eks-realitykæresterne har lagt fjendskabet på hylden
Peter og Amalie kan sagtens stadig tale pænt sammen.
Peter og Amalie kan sagtens stadig tale pænt sammen.
 Foto: Privat



De har været mangt og meget i gennem, og da turtelduerne Amalie Szigethy og Peter Birch gik fra hinanden for over et år siden, troede de fleste nok at det kun var et spørgsmål om tid, før det smukke par fandt sammen igen for 150. gang.

Men nej - det skete helt mirakuløst ikke. Peter fandt sig en ny muse i skikkelse af den purunge taekwondo-babe Selina Jørgensen fra Køge, som han for nylig er gået fra igen.

Og Amalie? Ja, hun har bl.a. hygget sig over flere omgange i Los Angeles alene for at slå i gennem i Guds eget land med sit udseende og sin musik, og hun skabte ligeledes skandale i slutningen af sidste år, da hun bestilte kokain til en privatfest på Amager.

Men Peter og Amalie kan stadig tale- og hygge sig sammen, selv om de så sent som i januar i år bekrigede hinanden verbalt i medierne omkring nogle skatte- og pengesager i kølvandet på Amalies deltagelse i TV3-programmet "Luksusfælden".

Læs også: Peter om fattige Amalie: Hun skyldte allerede til SKAT

Det beviste eksparret, da de dragedes mod hinanden til en kæmpe TV3-fest i fredags på Lokomotivværkstedet i København.

Her optrådte Peter med sin bror, "Paradise Hotel"-aktuelle Kasper Birch, der var hyret til at lange kolde Sol-øl og Tempt-flasker over disken.
Men der var også tid til at tale med "Malle" og tage billeder af hende og brormand Kasper i festligt lag.

Måske er der basis for endnu et kapitel i Amalie og Peters kærligheds-saga?

Amalie beviste i øvrigt, hvilken superstjerne, hun regnes for. Hun fik således som den eneste lov til at ryge indendørs af bartender-pigerne, hvorimod festens andre mange hundrede gæster troligt bevægede sig uden for i et rygertelt ...

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/6d6a500d33e148e48c7dccf1c6509a3f.jpg


Peter tager billeder af sin bror, Kasper, sammen med eksen Amalie. (Foto: Privat)

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/d1e8666fcbb847ffa47bc1f072570609.jpg


Når man er kendt, må man åbenbart godt ryge indendørs. (Foto: Privat)

Sponsoreret indhold