Se billederne: Nu skydes årets Roskilde Festival for alvor i gang
Dåseøllene er (næsten) kolde. Dåsemakrellen er klar i kufferten – og teltene er så småt ved at blive hejst.
Med andre ord er dette års Roskilde Festival klar til at blive skudt i gang.
For kort tid siden åbnede det ikoniske campingområde, og traditionen tro betyder det, at de allerivrigste festivalgæster nu er godt i gang med at kickstarte sommerens vildeste fest.
SE og HØR er naturligvis til stede på campingpladsen ved Dyrskuepladsen – og vores udsendte beretter, at stemningen er ganske god.
Festivalgæsterne har da også fået en ganske flot start på festivitassen, hvad angår vejret. Det vil desværre ikke fortsætte for de mange gæster, for allerede i morgen varsler vejrguderne om en hel del regn.
Dog melder SE og HØRS udsendte, at de fleste gæster har nærstuderet vejrudsigten forud for årets festival – og pakket regntøj og gummistøvler med i tasken.
Årets Roskilde Festival er den 52. i rækken, og i år forventer man, at 130.000 vil deltage. En stor del af dem er altså lige nu på vej mod Roskilde med telt og dåseøl under armen.
Du kan se alle billederne herunder: