Se billederne: Så våd er Roskilde Festival
Det er vådt – og knap så godt – på Roskilde Festival lige nu. De mange festivalgæster vågnede således op til et sandt regnvejr søndag morgen.
Og de voldsomme mængder regn har – naturligt nok – sat en stille dæmper på årets festival. SE og HØRs udsendte beretter fra den regnfyldte Roskilde, at mange festivalgæster stadig befinder sig langt nede i soveposen søndag formiddag.
... og det skyldes formentlig de voldsomme vandmængder, krydret med lidt tømmermænd og EM-tristhed.
De mange festivalgæster bør dog ikke give op i skrivende stund.
For ifølge både DMI og TV 2 Vejret er det massive regnvejr så småt ved at passere – og efter regn venter som bekendt opklaring.
Helt konkret mener DMI, at regnvejret stilner af omkring klokken 13. Samme melding kommer også TV 2 Vejret med. Der kan dog komme enkelte dryp resten af dagen – men altså ikke i samme ombæring som tidligere på søndagen.
Du kan se billederne fra den våde festival herunder: