Nyheder29. september 2024

Se billedet: 13 meter høj nøgen statue af Donald Trump rejses

Hvis man kører forbi Las Vegas lige nu, så vil man kunne løbe ind i en 13 meter høje skulptur, der skal forestille en nøgen Donald Trump
Der er blevet rejst en ny nøgen statue, der skal forestille præsidentkandidaten.
Der er blevet rejst en ny nøgen statue, der skal forestille præsidentkandidaten.
 Foto: Angelina Katsanis/AP/Ritzau Scanpix

I Danmark ville det være svært at forestille sig, at nogen kunne finde på at rejse en 13 meter høj nøgen statue, som skulle forestille en af statsministerkandidater, kort før et folketingsvalg.

Ikke desto mindre, er det dog præcist, hvad der fredag aften skete i USA.

Her blev der nemlig pludselig rejst en 13 meter høj status, som skulle forestille en nøgen Donald Trump. Det skriver TMZ, som også bringer billeder af statuen.

Flere brugere på det sociale medie X, har også bragt billeder af statuen. Se eksempelvis her:

Statuen er blevet rejst ved motorvejen ved Las Vegas, som har retning mod staten Utah.

Der er indtil videre ikke nogen personer, som er blevet krediteret med værket, men ifølge kilder, som TMZ har talt med, så skulle værket hedde "Croocked and obscene" (Skæv og absurd, red.).

Statuen er lavet af skum, og armene kan bevæge sig, skriver det amerikanske medie desuden.

Ikke første gang

Det er langt fra første gang, at en nøgen Donald Trump repræsenteres af skulpturer i gadebilledet.

Da Trump stillede op til præsidentvalget i USA i 2016, hvor han kandiderede mod Hillary Clinton, blev der også fundet flere nøgne statuer, som skulle forestille ham, rundt omkring i landet.

Det amerikanske valg afholdes i år 5. november.

Her skal de amerikanske vælgere stemme om, hvorvidt de helst vil have det republikanske parti, med Donald Trump som præsidentkandidat, ved magten eller om det skal være det demokratiske parti, med Kamala Harris som præsidentkandidat, der løber med sejren.

Sponsoreret indhold