Se billedet fra Roskilde Festivalen: Hov.. jamen er det ikke?
Der er amoriner i luften på Dyrskuepladsen ved Roskilde.
Sangfuglen Medina havde i hvert fald mere end svært ved at holde både fingre og mund fra jetsetteren Frederik Bagger, da de to ankom til Roskilde Festivalen torsdag.
Over for pressen var det kysseglade par dog ikke meget for at afsløre, om kysset betød, at de var mere end bare gode venner.
- Er I kærester?, spurgte pressefolkene, der også talte SE og HØR, således.
Medina serverer et ordentligt smækkys til Frederik Bagger (Foto: Sara Nørgaard)
- Det vil jeg ikke sige noget om endnu, lød det fra Medina, der dog tilføjede, at Frederik Bagger gør hende glad.
- Han er en klog mand, og han forstår det liv, jeg lever.
LÆS OGSÅ: Medina forelsket i jetsetprins
- Hygger I jer sammen?
- Det gør vi, vi er gode venner, som man siger, svarer sangerinden kryptisk, inden hun fortalte, at hun sammen med Frederik Bagger og et hold venner skulle høre Rolling Stones.
Den unge Frederik Bagger er marketingskoordinator og stormer frem i det københavnske erhversliv.
Nyheden om deres forhold kommer dog ikke som den store overraskelse. SE og HØR kunne allerede i sidste uge fortælle, at Danmarks popdronning havde kastet sin kærlighed på jetset-prinsen.