Se den nye mand i Cecilie Frøkjærs liv
Skønne Cecilie Frøkjær dannede i mange år fast par med Michael Meyerheim - i hvert fald på skærmen.
Siden hun skiftede fra "Go' Morgen Danmark" til "Go' Aften Danmark", har Cecilie Frøkjær klaret værts-tjansen alene, men fra i aften får hun igen mandligt selskab på skærmen.
Cecilie Frøkjær: Se hendes nye mand
Det er den 37-årige Steen Langeberg, der siden efteråret har været vært på "Go' Appetit". Den - i TV-universet - nye journalist, glæder sig til at arbejde sammen med Cecilie Frøkjær.
Her er Cecilie Frøkjærs nye mand - i hvert fald på TV (Foto: Per Arnesen/TV 2)
- Det er ret vildt, at jeg nu skal arbejde så tæt sammen med Cecilie Frøkjær, som jo er en vanvittig dygtig journalist og vært. Det er jeg selvfølgelig meget stolt over, fortæller Frøkjærs nye makker, Steen Langeberg til Tvtid.
Han afslører, at han faktisk er lidt af en fan af sin erfarne kollega.
- Jeg har jo set hende i fjernsynet, siden jeg gik i gymnasiet. Og dengang havde jeg jo ingen anelse om, at jeg på et tidspunkt skulle stå ved siden af hende. Jeg glæder mig vildt meget.
Cecilie Frøkjær: Scorer ekskæresten
Steen Langeberg indrømmer, at han er lidt nervøs for sin debut, men at han bliver lidt tryggere ved tanken om, at have Cecilie ved sin side.
- Heldigvis er Cecilie jo nem og ligetil at være sammen med, og det er meget trygt, at jeg skal arbejde sammen med en, der er så erfaren. Forhåbentlig kan hun hjælpe mig, hvis det skulle gå galt for mig, håber Steen Langerberg.