Se det ske: Første menneske med chip i hjernen fra Elon Musks Neuralink kan rykker musen med tankerne

Fremtiden er for alvor ved at tage og føle på.
Det må vi sande, efter den seneste nyhed fra Elon Musks Neuralink ramte internettet for ganske nyligt.
Firmaet, hvis formål er at udvikle implanterbare hjenecomputere ind i mennesker, har udgivet en video, hvor man kan se en lam mand i kørestol bevæge musen på en bærbar computer ved hjælp af tankens kraft.
Manden, der har fået indopereret chippen, er ifølge New York Post 29-årige Noland Arbaugh.
Mediet fortæller, at han for otte år siden blev lam fra skuldrene og ned efter en forfærdelig bilulykke, hvilket i sagens natur har gjort ham ukampdygtig på f.eks. en computer.
Men det er muligvis datid.
For i videoen ses det tydeligt, at den 29-årige Noland rykker musen på en bærbar computer ved hjælp af tankerne.

- Det hele bliver gjort med min hjerne. Hvis I alle kan se cursoren bevæge sig rundt på skærmen, så er det alt sammen mig, siger han i videoen.
Ifølge Noland skal han bare tænke, hvor musen skal hen, og så gør den det.