Første dag på nyt job: Se Jes Dorph som skuespiller
Vi kender ham som den venlige, eftertænksomme og altid spørgende Jes på TV.
Men nu skal vi altså vænne os til at se journalist og TV-vært Jes Dorph i en ganske anden rolle.
Den garvede journalist på 59 år springer ud som skuespiller, og i dag har han første arbejdsdag på filmsettet.
Jes Dorph-Petersen har haft tinnitus i 25 år
Jes Dorph har fået en rolle i den nye TV-serie ”På Kanten”, som er lavet af de tre filmbrødre Alvaz. Optagelserne foregår i Ramløse Kirke, og på sin Instagram afslører Jes Dorph, at han har fået rollen som Svenrik.
Det var midt under optagelserne til ”Go’ aften Danmark”, at Jes Dorph fik tilbudt rollen tilbage i marts. Her havde Jes Dorph besøg af de tre filmbrødre, som midt i det hele inviterede ham til at spille med i TV-serien. Og Jes Dorph endte med at svare ja.
- Vi synes, han passer rigtig godt til en specifik rolle. Han skal have en fiktionsrolle, hvor han spiller et helt andet menneske end sig selv, som kommer til at have indflydelse på seriens udvikling. Det er bestemt ikke en statist-rolle, fortalte en af Alvaz-brødrene til BT tilbage i marts.
Og i dag har han så første arbejdsdag på settet, som altså foregår i Ramløse Kirke, der ligger cirka fem kilometer vest for Helsinge.
Jes Dorph: Bagstiv på job
Jes Dorph: Overvejer skuespillerundervisning
Den nye TV-serie ”På Kanten” bliver en serie fyldt med både drama og action, og i den følger man en nydannet børsmægler, der ender med at rode sig ud i noget narkohandel. Og så medvirker Jes Dorph altså også i rollen som Svenrik.
Livet som skuespiller er ikke helt uvant for Jes Dorph. Som 11-årig medvirkede han i en serie, der hed ”Tivoli og Rasmus”.