SE og HØR tester moshpitten på Copenhell: - Jeg er glad for at gå levende herfra
LÆS OGSÅ: Satanisme, død og ødelæggelse på Copenhell: Jamen, vi elsker det!
SE og HØR er til stede på Danmarks største udendørs metalfestival, Copenhell, på Refshaleøen i København.
Flere fesitvalgæster har flere gange spurgt, om vi ikke vil tage en tur ned i moshpitten på festivalen og feste med dem.
Og det gjorde vi så torsdag formiddag.
For SE og HØRs udsendte rapporter målte temperaturen i en moshpit på metalfestivalen, og her var der meget varmt.
Trods de 18 grader, som der i skrivende stund er i København, var der stribevis af metalelskere, der løb rundt voldsomt foran scenen.
Gæsterne - inklusiv SE og HØRs udsendte - stødte ind i hinanden, og metalelskerne skubbede voldsomt til hinanden.
SE og HØRs udsendte reporter fik også en crowd surfing-tur. Altså en tur, hvor en person bliver båret i vandret stilling af publikum, mens der bliver givet koncert på scenen.
Og det var lige ved at gå galt.
For vores reporter var tæt på falde ned i hegnet foran scenen. Men han kom levende fra moshpitten og satte efterfølgende nogle ord på oplevelsen.
- Hold kæft, der var knald på. Jeg kunne ikke lige være med på musikken, det moshpitten var vild nok alligevel.
- Der var en fed oplevelse. Jeg fik også en crowd surfing-tur, virkelig fedt. Men det var vildt, og jeg er bare glad for, at jeg går levende herfra, fortæller han.
Du kan se SE og HØR teste moshpitten på Copenhell i videoen øverst i artiklen.
Copenhell finder sted fra 19. til og med 22. juni på Refshaleøen i København.
SE og HØR er med alle dage og dækker festlighederne på Danmarks største udendørs metalfestival.
Du kan finde alt fra vilde outfits, interviews med de kendte samt reportager fra festivalen på sh.dk.