Nyheder29. august 2016

SE og HØRs modepolitichef den hurtigste kendis på racerbanen

Mads Christensen gav alle baghjul
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mads-christensen.jpg
 Foto: Thomas Laursen
Vi har vidst det i årevis på SE og HØR. Mads Christensen, vores faste bestyrer af 'Modepolitiet', er bare skarpere og hurtigere end alle andre.
Og det ikke blot, når det gælder påklædning og stil - også bag et rat har han klasse! Det viste han, da han søndag sammen med ni andre kendisser stillede op til ræs i 'GP Danmark' på FDM Jyllandsringen.
På en regnvåd bane fandt Mads Christensen den bedste dosering af speeder, bremse og placering i kurverne og kørte over stregen som suveræn vinder. Det var oprindelig meningen, at kendisserne skulle køre de første ti minutter og derpå overlade rattet til professionelle kørere. Men voldsomt regnvejr havde forsinket hele arrangementet på Jyllandsringen, så de professionelle gav kendisserne en kort rådgivning inden start, og derefter var Mads Christensen, komikeren Uffe Holm, musikeren Pharfar, den tidligere landsholdsspiller Stig Tøfting og flere andre på egen hånd i de hurtige biler.
Når Mads Christensen ikke står i spidsen for 'Modepolitiet' i SE og HØR, er han bedre kendt som 'Blærøven', og det var i sandhed den rolle han indtog, da han kommenterede sin sejr. - Det var dejligt, og det havde jeg jo sådan set også forestillet mig. Men man ved jo aldrig. Sådan en som Uffe Holm, han er ligesom en løs kanon. Man kunne jo ende i grøften sammen med ham, det havde jeg egentlig forudset, men det lykkedes at vinde, siger Mads Christensen. Placeringerne ved gårsdagens race: 1. Mads Christensen, foredragsholder 2. Steen Vindum, politiker, 3. Rasmus DJ, friskier 4. Uffe Holm, komiker 5. Stig Tøfting, fodboldspiller 6. Patrick Jørgensen, fægter og deltager i Vild med dans 7. Jesper Høvring, designer 8. David Owe, skuespiller 9. Pharfar, musiker og producer 10. Jøden, rapper (udgik) Uffe Holm var ærgerlig efter løbet: - Det var noget lort. Jeg starter fuldstændig, som jeg havde regnet med og kommer forbi Mads Christensen lynhurtigt og kommer op og presser borgmesteren, og så kommer Mads forbi mig, fordi han er en idiot, siger komikeren med et smil på læben. Mads' overhaling fik Uffe Holm til at miste grebet om løbet. - Jeg går så fuldstændig i panik og begynder at køre alt for stærkt, og så glider jeg rundt på andensidste eller tredjesidste omgang, og så kan jeg jo ikke nå at køre nogen op derfra. En tredjeplads er bedre end en fjerdeplads, og der lå jeg fuldstændig stensikkert, men fordi jeg er en kæmpe nar, så er det bare sådan, det går. Så er det fuldstændig lige meget, så kan du ikke vinde noget, siger Uffe Holm. Se stort galleri fra løbsdagen herunder:

Racerløb Jyllandsringen 28/8 2016

Sponsoreret indhold