Se Sidse Babett som lesbisk forfører
Iført lak og læder har hun et dominerende erotisk forhold til sin yngre rengøringshjælper Evelyn.
Danske Sidse Babett Knudsen har nemlig skiftet sine ellers sobre roller ud med rollen som lesbisk dominatrix i den nye film "The Duke of Burgundy".
LÆS OGSÅ: Sidse Babett Knudsen er populær i USA
I en ny og intens trailer for filmen løftes sløret for det erotiske forhold mellem Babett Knudsen og den yngre Evelyn, der efter alt at dømme nyder at blive domineret af danskeren.
- Jeg har altid drømt om det her. At blive brugt af dig. Jeg elsker dig, fortæller Evelyn, der bliver spillet af Chiara D'Anna, således til den danske skuespillerindes karakter Cynthia.
GALLERI: Sidse Babett Knudsen helt sjasket til
Allerede inden filmens premiere har den høstet store roser fra blandt andre store aviser som The Guardian og LA Weekly.
- Det her er ikke bare årets film. Det kommer helt sikkert til at blive et af årtiets film, skriver sidstnævnte avis således.
LÆS OGSÅ: Sidse Babett Knudsen: Mærkeligt ikke at have en hovedrolle
Filmen har indtil videre været vist ved en række forskellige filmfestivaler i både Toronto, London og Rotterdam, og fra den 21. maj kan den ses i de danske biografer.