Nyheder11. oktober 2016

Se videoen fra Thomas Buttenschøns bryllupsfest

Thomas Buttenschøn og hustruen Cana flyttede for at redde kærligheden. Mandag kunne de fejre bryllupsdag.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/butt.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Efter seks år sammen som mand og kone kunne sangcharmøren Thomas Buttenschøn mandag den 10. oktober fejre såkaldt sukkerbryllup med fru Cana Buttenschøn.

Thomas og Cana Buttenschøn mødte hinanden gennem venners venner efter en koncert i 2009, og selv om det ikke var kærlighed ved første blik, opstod der senere sød musik.

Parret giftede sig i 2010, men holdt bryllupsfesten i 2015 - en fest, som Cana Buttenschøn tidligere har delt en video af på sin blog, canabuttenschon.dk.

I anledning af deres seks års bryllupsdag har Cana Buttenschøn skrevet et hyldestindlæg til sin mand. Her beskriver hun, hvordan knubs har gjort deres kærlighed stærkere.

- Der har i sandhed været både op- og nedture. Vi har faktisk været så langt fra hinanden, at vi formentlig stod tættere på skilsmissen end på ægteskabet, skriver hun åbenhjertigt i blogindlægget.

Tidligere har parret fortalt Ritzau Fokus, hvordan småbørnslivet med bleskift, amning og afbrudt søvn var ved at drive dem fra hinanden. Til sidst flyttede de til Sønderjylland for at få ro, og det valg er grunden til, at de mandag kunne fejre sukkerbryllup.

- Selv på de dage, hvor jeg er urimelig, og du er træt, ved jeg, at der ikke er andre muligheder, end at vi vågner op ved siden af hinanden igen i morgen.

- Kære Thomas, jeg elsker dig - og for fanden, hvor er jeg lykkelig for at det lige præcis er dig, jeg er endt sammen med, skriver fru Buttenschøn i indlægget.

Den 31-årige "Fantastiske mandag"-sanger, der i øjeblikket kan ses i "Vild med dans", har to drenge sammen med den 30-årige jordemoruddannede fuldtidsblogger.

Læs indlægget her

Sponsoreret indhold