Se videoen: Frygtelig flykollision afværget i SIDSTE sekund
Det kunne være endt i en ufattelig katastrofe, da et FedEx-fragtfly lørdag morgen lagde an til landing i en lufthavn i Texas.
For af endnu uforklarlige årsager befandt der sig endnu et fly på landingsbanen.
En video viser, at fragtflyet var kun 23 meter fra jorden, før den forfærdelige situation blev opdaget – og ulykken blev derfor afværget i nærmest allersidste sekund.
Fragtflyet fra FedEx nærmede sig landingsbanen i Austin-Bergstrom International Airport omkring klokken 06:30 lørdag morgen. Sigtbarheden var dårlig i området, men det vides ikke, om det er årsag til, at den ufattelige flyulykke var ved at indtræffe.
Da fragtflyet var kun 23 meter fra jorden, opdagede det passagerflyet og afbrød straks landingen.
De foreløbige undersøgelser viser, at passagerflyet – Southwest Flight 708 – havde fået grønt lys af kontroltårnet til at gå på vingerne.
Det såkaldte National Transportation Safety Board (NTSB) er nu ved at klarlægge forløbet og finde årsagen til, at de to fly kom så tæt på hinanden.
Den værste flykollision i verdenshistorien indtraf i 1977 på Tenerife. Her kolliderede to tætpakkede Boieng 747’ere i tæt tåge på landingsbanen. 583 mennesker omkom.