Nyheder25. august 2016

Sebastian om Medina: Hun betyder alt

Og sangerinden mener, at hendes forlovede er det bedste, der nogensinde er sket for hende
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pride49.jpg
Lykken lyser ud af det nyforlovede stjernepar Medina og Sebastian. Det er nu nogle uger siden, 26-årige Sebastian Lund satte en smuk diamantring på den 33-årige popdronnings finger.
Det søde og store spørgsmål stillede han hende, da parret var i Toscana i Italien i begyndelsen af august, og snart bliver de hr. og fru.
– Man ved, når det er den rigtige. Der er ikke nogen tvivl – det står soleklart, der er ikke andet at gøre, fortæller Sebastian til SE og HØR. Parrets tosomhed og kærlighed gør, at de løfter hinanden.
– Hun er min energi. Hun betyder alt for mig. Hun gør mig bedre, fortæller Sebastian, der til daglig arbejder som model.
https://imgix.seoghoer.dk/pride46.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Det lækre par kan ikke holde fingrene og læberne fra hinanden. (Foto: Mikael Rieck)

Det bedste, der er sket Medina er ovenud lykkelig for sin kommende mand, som har fået stor betydning for hendes liv.
– Han har betydet for mig, at jeg har fået mit liv tilbage som et rigtigt menneske. Han er det mest jordnære menneske, jeg nogensinde har mødt. Han giver mig tid til at tænke på rigtige menneskelige værdier frem for noget, som er uvirkeligt. Han er det bedste, der nogensinde er sket, smiler Medina til SE og HØR.

https://imgix.seoghoer.dk/pride48.jpg
 Foto: Mikael Rieck

- Man ved, når det er den rigtige, fortæller Sebastian om sin Medina. (foto: Mikael Rieck)

https://imgix.seoghoer.dk/pride44.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Danmarks popdronning optrådte i weekenden til kærlighedsfesten Copenhagen Pride på Rådhuspladsen. (Foto: Mikael Rieck)

Sponsoreret indhold