Seerne raser over ”snyd” i Den Store Bagedyst
De laver sprøde kager, søde kager – og kæmper for at få fondaten til at lykkes. De sveder, de går i panik, de græder, de jubler – og de finpudser deres fortryllende kager.
Med andre ord sidder følelserne helt ude på tøjet, når deltagerne i ”Den Store Bagedyst” forsøger at jonglere med mel, æg og sukker – og de mange seere ude i stuerne forventer da også, at deltagerne fremtryller kager i en helt særlig klasse.
Derfor var seerne bestemt ikke lutter lagkage tirsdag aften, da andet afsnit af ”Den Store Bagedyst” løb over skærmen. En af deltagerne – Luna – brugte nemlig medbragte chokoladekage til at pynte sin kage.
Og det er altså snyd, mener flere af kage-seerne ifølge Ekstra Bladet.
- Ej har hun snydeæg med? Håber, der bliver slået hårdt ned på sådan noget. Hvad bliver det næste? Medbragte digestivekiks?, lyder kritikken således fra én seer ifølge Ekstra Bladet.
Her er deltagerne i "Den store bagedyst"
Luna brugte medbragte chokoladeæg til at pynte sin kage, og det er seerne og dommerne ikke tilfredse med. Foto: Carsten Mol/DR1
Det var kage-entusiasten Luna, der havde de medbragte chokoladeæg med – og den unge kageelsker valgte at pynte sin kage med de medbragte æg, efter at hendes pynt gik i vasken i køkkenet.
- Jeg ved godt, at det er pisse snyd, men jeg har nogle med, udtalte Luna i programmet.
Ditte fra 'Den store bagedyst' skal giftes
Tobias fra ”Den store bagedyst” er single
Idéen med at bruge medbragt pynt faldt dog ikke i god jord hos dommerne Mette Blomsterberg og Jan Friis-Mikkelsen. De vælger at fjerne pynten fra Lunas kage, før at de bedømmer den.
Det var dog ikke kun de medbragte chokolade-æg, der har fået seerne op i det røde felt. Tirsdag aften kunne man også se, hvordan bagedyst-deltagerne brugte købt marcipan og fondant i stedet for lave tingene selv.
- Der var godt meget snyd igår. Købt marcipan, købt fondant og et hjemmelavet æg medbragt hjemmefra. Måske skal reglerne lige læses op for deltagerne en gang til, lyder kritikken blandt andet fra en seer.
- Synes ikke, ægget var det slemme. Synes, det købte fondant/marcipan var værre. Det burde slet ikke være i orden i sådan en konkurrence, lyder det fra en anden.
Blomsterberg var tirsdag aften heller ikke sen til at udtrykke sin skuffelse over ”de nemme løsninger” i køkkenet:
- Mor er skuffet. Det er 'Den store bagedyst'. Det er et bagetelt. Det er hjemmelavede ting, der skal laves. De skal ikke komme med købt marcipan. Lav det dog selv, siger Mette Blomsterberg ifølge Ekstra Bladet.
Herunder kan du se flere sure seere efter tirsdagen ”snyd” i ”Den Store Bagedyst”:
Se et galleri med frække kager herunder: