Seerne valgte Kamilla

TV 2's seere gav den netop afdøde studievært Kamilla Bech Holten en fantastisk kærlighedserklæring, da de stemte om det program, der skal vises som "Seernes valg" på lørdag klokken 20.00 i anledning af TV 2s 20 års fødselsdag, skriver TV2.dk.
Selv om der var 12 programmer at vælge imellem, fik vinderudsendelsen, "Den Store Klassefest" fra 1999 med Kamilla som vært, hele 51 procent af stemmerne. Nummer to i afstemningen blev en anden udgave af "Den Store Klassefest" med Kamilla Bech Holten som vært.
TV2 var først i tvivl om, de ville sende programmerne, men efter at have spurgt Kamillas nærmeste familie, om det ville støde dem at se deres elskede på skærmen så kort efter hendes død og de godkendt det, kan seerne nu nyde Kamillas dejlige smil endnu engang.
Kamilla Bisættes i dag kl. 12 i Frederiksberg Kirke.