Signe Molde: Paven kyssede min datter
Slår Signe Molde dig ikke som den religiøse type? Det er hun heller ikke. Ikke desto mindre blev datteren Penny alligevel velsignet af selveste Pave Benedikt, da hun var helt lille.
Det var dog ikke med vilje.
- Det var helt tilfældigt. Det var ikke noget, vi opsøgte. Vi skulle bare ind og se Peterskirken med vores lille baby, og så var der lige pludselig utroligt mange mennesker, fordi Paven skulle komme. Vores unge skreg og hylede, og vi var egentlig ikke specielt interesserede i at se Paven, fortalte Signe i "Go Morgen Danmark" på TV2.
Pave Frans: Elsker Ghita Nørby
"X Factor"-værten gik uden for kirken med sit grædende barn, men en flok vagter fra Vatikanet syntes ikke, at den lille familie skulle snydes for de katolske festligheder, så selv om Signe helst ville holde sig uden for den akustisk vilde kirke, blev hun overtalt til at gå med ind.
- Der er helt sinddsygt mange mennesker, når Paven er der. Vagterne eskorterede os op gennem alle de her folk, der selvfølgelig blev sure, fordi de havde ventet i flere timer på en god plads. Vi kommer vi helt op foran og står der, hvor han lige skal til at gå forbi.
Han kommer så ind, og folk er helt stille. Han skal lige til at gå forbi os, og han når faktisk lige at gå forbi os, han tager lige to skridt, og så er der nogen af hans folk, der prikker ham på skulderen og peger over på os. Så vender han sig om og kigger, som om, han selv har fået øje på os. Så tager han så min datter og kysser hende, griner hun.
Se klippet her.
Signe Molde: Sådan blev jeg scoret af min mand