Nyheder24. oktober 2016

Sigurd Barrett: Jeg skylder på parkontoen

Det børneglade multitalent Sigurd Barrett har forsømt sin kæreste Heidrun, mens han har haft travlt med at skrive danmarkshistorie
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sig.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Sigurd, Sigurd, Sigurd, kommer det fra børnene i Nationalmuseets forhal, hvor 49-årige Sigurd Barrett springer ud som danmarkshistoriker med bøger, både på print og som lyd, sang, musik og spil.

– Det er mit livs projekt. Jeg er vågnet op om natten for at springe ud af sengen og skrive. Jeg har drømt om det nat og dag, siger han til SE og HØR.

Men han ved godt, at han har været lidt problematisk at være sammen med.

- Jeg har været så for meget og skylder nu helt vildt på parkontoen, siger Sigurd og kysser sin 25-årige kæreste, violinisten Heidrun Petersen.

Parret har kun kendt hinanden i et år, og selvom Sigurd Barrett har så travlt, så har kærligheden ikke taget skade.

– Heldigvis har Heidrun båret over med mig. Hvad skulle jeg ellers have gjort? Jeg kunne jo ikke bare stoppe midt i vikingetiden, siger han om projektet på Nationalmuseet.

Snart kan andre børn rundt om i landet også nyde godt af Sigurds danmarkshistorie, da han nemlig drager på turne.

Læs mere og Sigurd Barrett og hans projekt i denne uges SE og HØR.

Sponsoreret indhold