Silas Holst om burgerbaren: Virkelig overvældende!
Danseren og skuespilleren Silas Holst har knoklet med sit madprojekt: Greenburger, der sælger veganske burgere i København.
Og det har han gjort midt i alt andet - men det er noget, som den 33-årige multikunstner har nydt i fulde drag, og han bliver glad, når han gør status over ugerne efter åbningen:
- Nu har min lille burgerbar “Greenburger” været åben i to uger og sikke en start vi har fået – det har været virkelig overvældende! Mange flere kunder end vi havde turde håbe på og meget mere begejstring over vores mad end vi havde turde drømme om. Selvom vi selv er ret begejstrede også, skriver Silas Holst på sin blog og fortsætter:
- Jeg nyder virkelig at stå i min biks fra tid til anden og sælge burgere, blandt andet med vores bestyrer Lone. Det er en dejlig adspredelse fra mine andre jobs og simpelthen så hyggeligt at få en sludder med så mange forskellige mennesker på en dag. Og jeg elsker hver dag at se de finjusteringer der kommer, både hvad mad og indretning angår, skriver Silas, der også overvejer at lave et koncept, hvor man kan få en times danseundervisning med ham og så spise burgere efterfølgende.
Jublende Silas Holst slår dørene op til sin burgerbar i dag
Modig Silas Holst springer ud som forsanger i nyt band
Se billeder fra åbningen af burgerbaren her: