Silas Holst var bange for at springe ud
Det var først som teenager, det gik op for Silas Holst, at han var homoseksuel. Og efter nogle år, hvor han havde været kæreste med en fyr i smug, besluttede han sig for at fortælle, at han er bøsse.
Men det var bestemt ikke nogen nem beslutning.
- Det var jeg ved at dø over. For alle, der skal springe ud af skabet, render rundt med den følelse, at når jeg siger det, kan det være, folk forlader mit liv, siger Silas til BT.
Læs også: Silas Holst: Bruddet med Thure var hårdt
Han lagde ud med at fortælle det til en veninde fra gymnasieklassen - som så fortalte det til resten, og så kom turen til hans far og mor.
- Jeg syntes først, det var så synd for dem, at de havde fået en søn, der var homoseksuel. For nu blev jeg den, der ikke kunne give dem børnebørn, og ikke ville være ham, der levede i en kernefamilie om 10 år, lyder det fra danseren.
Læs også: Silas Holst: Det var en misforståelse
Da han endelig fik sagt det, tog både hans far, men især hans mor det meget pænt.
- Min far skulle lige sluge den, siger Silas Holst - vinderen af årets Vild med dans, som er kæreste med skuespilleren Johannes Nymark.