Nyheder11. maj 2018

Trods brud: Silas og Johannes bor stadig sammen

Silas Holst og Johannes Nymarks regnbuefamilie er ved at finde ud af, hvad der fungerer bedst for deres to børn, efter at de droppede ægteskabet i december.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/johannes_nymark_silas_holst.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

– Vi bor alle sammen i huset.

Det fortæller 32-årige Johannes Nymark om forholdet til 35-årige Silas Holst, som han blev skilt fra i december sidste år.

– Der er ingen plan lige nu ud over, at vi skal finde ud af, hvad der fungerer. Det eneste, der betyder noget for os, er børnene, og det er vi heldigvis enige om, siger Johannes Nymark.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/johannes_nymark_silas_holst_1.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Sammen med Louise Mahnkopf har Silas og Johannes børnene Maggie My og Bob Jones. Hun har også fundet kærligheden i Brian Kofoed. (Foto: Claus Poulsen)

Begge fyre er kommet sig oven på skilsmissen.

Johannes fortalte i januar, at han havde fundet kærligheden i Jonas Løvik, mens Silas Holst i sidste måned fortalte om, hvordan Nicolai Scwartz fik hans hjerte til at banke hurtigere. Og børnenes mor Louise Mahnkopf, der også bor i huset, har også fået en kæreste.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/johannes_nymark.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Johannes Nymark og Jonas Løvik stod frem som kærester i januar. Der er dog ingen planer om, at de skal flytte sammen. (Thomas Laursen)

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/nicolai_schwartz.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

I sidste måned fortalte Silas Holst og 32-årige Nicolai Schwartz, at de var kærester efter flere måneders flirteri. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Alligevel har ingen af dem travlt med at komme videre.

– Huset er ikke sat til salg, fortæller Johannes om tre-kløverets fælles villa i Brønshøj.

– Vi er ved at finde ud af, hvad der er den rigtige løsning for os. Vores familiekonstellation er så utraditionel, at vi ikke bare kan kigge over til naboen og se, hvad de gjorde. Så det er en langsom proces, siger Johannes.

Han og Silas nåede at være gift i fire år og fik undervejs Maggie My på nu tre år og Bob Jones på ét år med Silas’ gymnasieveninde Louise Mahnkopf.

Sponsoreret indhold