Nyheder9. juni 2017

Simon Emil Ammitzbøll nyforelsket i en kvinde

Den ellers erklærede homoseksuelle økonomi- og indenrigsminister har skiftet hold
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sim.jpg
 Foto: All Over Press

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll mistede for ti måneder siden sin mand, Henning Olsen, der døde af kræft.

De havde været sammen siden 1998.

Nu smiler ministeren igen på den private front.

Han har fået en ny kæreste.

Denne gang er det dog en kvinde.

Det er BT, der kan fortælle historien om den ellers erklærede homoseksuelle ministers nye kærlighed.

Hun hedder Kristine Bille og er 34 år.

De kender hinanden fra Radikal Ungdom.

Simon Emil Ammitzbøll fortæller ganske kort om den nye kærlighed på sin Facebookprofil fredag morgen.

Kære venner. Lidt uvant for mig vil jeg dele en nyhed fra privatfronten, som man også kan læse om i BT i dag: Jeg har fået en ny kæreste. Det, der nok vil overraske, er, at kæresten er en kvinde. Hun hedder Kristine Bille og er landssekretær i Europabevægelsen. Jeg er glad og forelsket (og det er hun også) Ellers er alt, som det plejer. Go weekend!, skriver Simon Emil Ammitzbøll. Han har tidligere haft pigekærester, men da han var færdig med gymnasiet, fandt han ud af, at han var mest til mænd.
Han havde været kæreste med Henning i en årrække, da de i 2005 blev gift. - Jeg havde været kæreste med Henning i syv år, da han friede til mig. Det var på hans fødselsdag, den 3. december, og jeg var gået i køkkenet for at lave en god middag til os. Mens jeg stod og lavede skaldyrssuppe, åbnede han en flaske champagne. Det blev jeg lidt irriteret over, for jeg havde købt en god flaske hvidvin til os. Så faldt Henning på knæ og spurgte, om jeg ville gifte mig med ham. Jeg blev overrasket og glad og sagde ja med det samme, fortalte Simon Emil Ammitzbøll til Berlingske i 2005.
https://imgix.seoghoer.dk/hen.jpg
Henning Olsen og Simon Emil Ammitzbøll havde begge for travlt med deres arbejde til at de ønskede at adoptere børn. (Foto: All Over Press) Kristine Bille var med til at planlægge Hennings begravelse og så er tingene gået slag i slag. - Hun er bare så sød og dejlig. Vi har altid være tætte, men nu er der opstået følelser, som er blevet til kærlighed. Det er dejligt at være forelsket igen, siger Simon Emil Ammitzbøll til BT. Om skiftet fra mænd til kvinder siger han: - Jeg tror ikke, det er så kompliceret for mig, som det kan være for andre. Fordi det er forelskelsen og kærligheden, som er i centrum. Det kan godt være, at nogle vil dele den slags op i kasser, men så beklager jeg, at jeg ikke er så 'Kvadratisk. Praktisk. God' som en Ritter Sport chokolade, siger Simon Emil Ammitzbøll til BT.

Sponsoreret indhold