Sisse Fisker: Jeg er ude af sygdomsforløb
Det ahr været en lang og sej kamp for Sisse Fisker, der i mange år har lidt af en alvorlig rygsygdom.
Men nu er tv-værten endelig ude af det lange forløb, efter hun sidste år blev opereret i ryggen. Og den operation skulle vise sig at være en stor hjælp. Det skriver Sisse i et opslag på Instagram
- FARVEL OG TAK! Og ikke på gensyn Glostrup Hospital, starter hun i opslaget.
Sisses sygdom, som hedder Modic forandringer, er en betændelsestilstand i ryggen. Den gjorde, at hun ikke længere kunne løbe, som hun plejede, og led af alvorlige smerter i ryggen.
- De vil ik se mig mere. Mine skruer og protesen i ryggen sidder perfekt. Og det er jeg på toppen over. Har fejret det med reformer træning, 30 km på cykel, en lang gåtur og nu bobler, skriver hun.
Sisse Fisker vil være smertefri i 2017
Det har taget cirka et år for Sisse at komme helt på toppen igen efter operationen, men nu ser det ud til, at hun kan lægge det hele bag sig.
Sisse er gift med Sune Mogensen, og de har sammen sønnerne Samuel på syv år og Isak på seks år.
Under hashtagget #jegvinderkampen har Sisses følgere kunnet følge hende gennem den seje kamp.