Nyheder6. september 2018

"SKAM"-stjerne kædet sammen med "Ex on the Beach"-deltager

Ulrikke Falch, der spillede Vilde i "SKAM", er på det seneste blevet set sammen med en norsk "Ex on the Beach"-deltager, og det har selvfølgelig fyret op under rygterne om, at de danner par
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/5a.jpg
 Foto: NRK

I den norske hit-serie "SKAM" er Ulrikke Falchs karakter Vilde helt desperat efter at finde en kæreste.

Og nu ser det ud til, at den 22-årige "SKAM"-stjerne har fundet kærligheden i virkelighedens verden.

Det er norsk SE og HØR, der kan fortælle, at Ulrikke Falch har gang i en hed flirt med den norske "Ex on the Beach"-deltager Henrik Elvejord Borg, 24.

Artiklen fortsætter under billedet.

Parret er ifølge norsk SE og HØR blevet set nyde hinandens selskab adskillige gange. Senest var det i weekenden, hvor parret sad sammen på tilskuerrækkerne til "Skal vi danse", der er den norske version af "Vild med dans".

Da parret blev spurgt, om de var i et forhold, svarede de meget kryptisk, og de kunne således hverken be- eller afkræfte, at de var kærester.

Da norsk SE og HØR tidligere på ugen havde Henrik Elvejord Borg i stævne, ville han heller ikke afsløre meget.

- Jeg kunne på et eller andet tidspunkt tænke mig at slå mig ned. Jeg vil have et fedt job, hvor jeg kan være mig selv og få løn for det. Jeg har levet ret udsvævende indtil nu, fortæller "Ex on the Beach"-deltageren til norsk SE og HØR.

Så du har ikke nogen speciel i kikkerten for tiden?

- Lige nu har jeg ingen kommentar til mit kærlighedsliv. Måske har jeg nogen i kikkerten. Jeg ved ikke noget om, at jeg skulle have god kemi med en "SKAM"-stjerne. Jeg har noteret mig, at der florerer nogle rygter, men det vil jeg ikke kommentere, slår reality-deltageren fast.

Sponsoreret indhold