Nyheder5. juli 2016

5 friske: Skønne Christiane: - Se min store mave

SE og HØR giver dig her 5 friske nyheder fra morgenstunden – så læs med her, hvis du skal kunne tale med om alt dét, der sker og er sket
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/schaumburg-muller_dm.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

1. Skønne Christiane: - Se min store mave

Der er ikke mange måneder til, at skønne Christiane Schaumburg-Müller bliver mor for første gang, og siden hun afslørede den glædelige nyhed, har hun løbende vist billeder af sin voksende mave. Tirsdag fremviste skønne Christiane så endnu et billede, der viser, præcis hvor smuk og stor hun er blevet.

Home is where the belly is #preggo #septemberbaby

Et billede slået op af Christiane Schaumburg-Müller (@christianesm) den

4. Jul 2016 kl. 3:56 PDT

2. Islands helte vender hjem til hyldest

Selv om de islandske EM-helte måtte se sig slået af mægtige Frankrig og røg ud af Frankrig, blev fodboldheltene alligevel modtaget med klapsalver og hyldest, da de tirsdag vendte hjem til Arnarhóll Hill i Reykjavík. Det var første gang, at Island kvalificerede sig til slutrunden, og det var først i kvartfinalen, at det lille land led nederlag.

3. Julie Berthelsen: Jeg vejer over 80 kilo – og ser godt ud

Skønne Julie Berthelsen mener, at kvinder er alt for kritiske over for sig selv. Det har hun også selv været, men nu er det slut.

- For mig er den naturlige vægt nu engang 75-80 kilo, og jeg synes altså, jeg ser godt ud – også når jeg vejer 80 eller mere, som jeg gør lige nu, siger Julie Berthelsen til magasinet Q.

4. Coldplay drukner – måske

I aften giver det verdenskendte band Coldplay den første af i alt to udsolgte koncerter i Parken i København. Men de tusindvis af koncertgæster gør klogt i at tage varmt tøj – og ikke mindst regntøj på. For vejret bliver både gråt, koldt – og ikke mindst våde. Der kan falde op til én uges regn. Det er Coldplays første verdensturné siden 2011.

https://imgix.seoghoer.dk/isbjoern.jpg
 (Foto: Zoologisk Have København)

Ahhh... isbjørnene i Københavns Zoo nyder godt af det overskydende is fra årets Roskilde Festival (Foto: Zoologisk Have København)

5. Isbjørne arver Roskildes isterninger

Årets Roskilde Festival er slut, men festlighederne nåede også at komme isbjørnene i Københavns Zoo til gode. For der var rundt regnet et ton frisk is i overskud fra Piano Baren, og den blev fragtet til Zoologisk Have i København, hvor isbjørnene efterfølgende kunne nyde en kølende isklump. Skønt!

Sponsoreret indhold