Skræmmende video: Tiger angriber rengøringsmand og bliver skudt
En mildest talt frygteligt episode udspillede sig i dag i Naples Zoo i Florida.
En rengøringsmand stak sin hånd ind igennem buret til tigeren Eko for formentlig at forsøge at kæle med den.
Og det skulle han aldrig have gjort.
For tigeren var langt fra kælen, og den fik med tænderne fat i hånden på manden.
Og som SE og HØR tidligere kunne erfare, så blev tigeren skudt og døde som følge deraf.
En video fra episoden er nu kommet frem, og det er forfærdelige billeder, vi ser, i forbindelse med redningsaktionen.
I videoen følger man politiet, der kommer igennem zoo-området for at komme manden til nød.
Men det er bælgravende mørkt, og man kan kun se, hvor lyset fra lommelygten peger hen.
Desværre kan man så høre mandens skrig, og det er tydeligt at se, at politiet bevæger sig mod de forfærdelige skrig.
Foto: Politiet, Manden var i voldsomme smerter.
Da de kommer nærmere gerningsstedet, opdager manden, der stadig sidder med tigerens tænder omkring sin hånd, at hjælpen er på vej.
- Hjælp mig, please, lyder det fra ham gentagne gange.
Hans smerte er ikke til at tage fejl af, og han skriger så voldsomt, at man nærmest kan mærke smerten igennem skærmen.
SKYD DEN!
Da politiet kommer helt frem til manden, som ligger lænet op til hegnet, hvorfra hans hånd er fanget af tigeren, forsøger politiet at få tigerens opmærksomhed væk fra manden.
De slår og sparker til hegnet, og de forsøger højlydt at få interesse fra tigeren. Men lige lidt hjælper det. Tigeren vil ikke give slip.
Foto: Politiet, Tigeren havde ikke i sinde at slippe sit bytte.
- Jeg kommer til at dø, lyder det fra manden undervejs.
Her får manden øje på politiets pistol, og han bønfalder dem:
- Skyd den, skyd den, skyd den, siger han, mens en fra politiet siger:
- Du er nødt til at skyde den.
Til sidst ser politiet ingen anden udvej en af gøre det.
Og betjenten retter pistolen mod tigeren og affyrer den.
Foto: Politiet, Det var den sidste - men nødvendige udvej, vurderede politiet.
Herefter bliver skærmen helt sort, og det eneste, der er tilbage, er lyden af manden i voldsomme smerter.
Tigeren klarede den ikke
Første melding fra politiet om Eko, som var kommet til zooen i december 2019, lød på, at han ikke var død af skuddet.
Men senere kunne det bekræftes, at tigeren var død, skriver blandt andet NBC.
Rengøringsmandens dumdristige handling endte med at give ham alvorlige skader, og han blev hurtigt muligt indlagt på et hospital.
Tigerangreb i zoos er sjældne. Men af og til sker det alligevel.
Som da en kvindelig dyrepasser blev dræbt af en sibirisk tiger fra en dansk zoo eller da en meget heldig indisk mand slap fra en rasende bengalsk tiger.
Også andre store katte skal man have en vis respekt for. Danske Jens blev i foråret angrebet af en gepard i Ree Park.