Slangekvinden Anniqa alvorligt syg
Der venter den tidligere sangerinde og slangepige Anniqa Forss en række læge- og hospitalsbesøg i den kommende tid.
Lægerne har mistanke om, at hun har fået cancer, og hun skal nu igennem undersøgelser og behandling.
Samtidig skal hun opereres for navlebrok, oplyser hendes veninde og PR-dame, Sandra Sonne.
Det var meningen, at Anniqa her i foråret skulle besøge Danmark for at holde foredrag om sit turbulente liv, men rejsen er aflyst på grund af sygdommen.
Også en fortsættelse af hendes bog, ”Anniqa”, der udkom sidste efterår, er indtil videre sat på standby.
Anniqa bor hos sin søn, Robert, og hans kone, Tonya, i Californien, og hun holder humøret højt takket være sit lille barnebarn, Dane, som Robert og hans kone adopterede sidste år.
Herunder kan du se billeder fra Anniqa Forrs liv: