Slemt bliver til værre: Mand får bøde på 30.000 for at hakkefingrene af sig selv
Slemt blev til værre for en vestjysk mand, efter kom til skade i en arbejdsulykke, da han skule slå græsset med en havetraktor på en ejendom.
Manden ville, som han havde gjort så mange gange før, fjerne græs, der var klumpet sammen mellem de store klinger på den store plæneklipper, med hænderne. Men denne gang gik det galt.
Manden, der er medejer af en virksomhed, der opkøber ejendomme, renoverer og sælger dem igen, endte med at skære tre fingre af i uheldet.
På nyere og mere moderne havetraktorer stopper klingerne, når man hopper af, men den maskine, som firmaet ejer, var ikke så ny.
Får bøde
Manden ejer firmaet med sin søn, og da ulykken skete på en af de grunde, som firmaet ejer, er det også en arbejdsulykke.
Derfor måtte både far og søn en tur i retten.
- Er det sædvanlig arbejdsgang, at du bare fjerner græs med hånden, spurgte anklager Jannick Frederiksen i retten ifølge JydskeVestkysten.
Firmaet fik en bøde på 30.000 kroner for arbejdsulykken.
Husene, som firmaet ejer, er oftest købt på tvangsauktion, og derfor er der heller ikke blevet gjort noget ved haverne, og derfor var manden taget ud på havetraktoren.