Nyheder3 timer siden

Slut med glatte veje: Varm og grå dag i vente

DMI siger farvel til snemand Frost og goddag til frk. tø, der kigger forbi på en grå søndag
Regn og gråt vejr i Lellinge nær Køge, mandag den 18. oktober 2021.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Det er for en stund slut med glatte veje, da hverken dags- eller nattetimer søndag vil nærme sig nulpunktet.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det er for en stund slut med sne og frost i det danske land, der i stedet er vågnet op til en kedelig, grå søndag.

Sådan lyder meldingen fra meteorolog Anja Bodholdt hos DMI, som i en melding siger farvel til snemand Frost og goddag til frk. tø.

Danmark vil nemlig opleve lavthængende skyer og perioder med regnvejr først på dagen, men over middag begynder det dog at holde tørt.

Temperaturen vil stige i løbet af søndagen, hvilket betyder at det kan blive op til 13 grader visse steder i landet, mens det i nat ventes at temperaturen ligger mellem ni og 14 graders varme.

Der advares mod forhøjet vandstand i åer omkring Sønderjylland og Fyn, hvor regnvejr og smeltet sne giver risiko for lokale oversvømmelser langs åer og vandløb.

Mandag vil temperaturen falde en smule igen grundet en koldfront vestfra.

Sponsoreret indhold