Nyheder4 timer siden

Smid dem ud! Manglende tilberedelsesanvisning på hvide bønner udgør sundhedsrisko

Hvide bønner fra Duru Bakliyat har ikke anvisning om kogetid på dansk. Forkert tilberedning af bønner udgør en sundhedsrisiko
Hvide bønner fra Duru Bakliyat tilbagekaldes torsdag.
Hvide bønner fra Duru Bakliyat tilbagekaldes torsdag.
 Foto: Fødevarestyrelsen

Har du købt hvide bønner i specialbutikker i Jylland eller på Sjælland, så vær opmærksom på tilberedningen.

Fødevarestyrelsen tilbagekalder torsdag bønner fra Duru Bakliyat, da produktet ikke har en tilberedningsanvisning på dansk.

- Dette medfører en risiko for, at bønnerne ikke tilberedes tilstrækkeligt til at inaktivere lektiner, hvilket udgør en sundhedsmæssig risiko, skriver styrelsen.

Lektiner findes naturligt i tørrede bønner, hyldebær og nogle svampe.

Koges hvide bønner ikke ordentligt, kan lektiner påvirke mave-tarm-kanalen, hvor symptomer på forgiftninger vil opstå i form af diarre, opkastninger og mavekramper, oplyser Fødevarestyrelsen.

Har man købt produktet bør man kassere det, eller levere det tilbage til butikken, man har købt det i.

Hvad tilbagekaldes? 

DURU BAKLiYAT tørrede hvide bønner
Nettoindhold: 2kg
Bedst før-dato: 10.2026

Kilde: Fødevarestyrelsen

Sponsoreret indhold