Smukkere end Smukfest: Heartland 2023 er løbet af stablen
Heartland 2023
Det ligger i navnet, at Smukfest altid har slået sig op på at være - ja, smuk. Men det ser ud til, at den skanderborggenske festival får kamp til stregen.
Den fynske festival Heartland viser sig nemlig fra sin bedste side torsdag, hvor festivalen endelig er blevet skudt i gang.
På festivalen, der finder sted ved Egeskov slotspark og er omringet af en vaskeægte voldgrav, bader de mange gæster sig i solskin, mens de slubrer specialøl og østers i den smukke natur.
Programmet byder på udenlandske navne såsom Robbie Williams, The Cardigans og Sting. Mens de danske navne tæller blandt andre Andreas Odbjerg, Nik & Jay og MØ.
Se de smukke omgivelser i galleriet øverst i artiklen.
SE og HØR dækker festivalen alle tre dage. Har du et tip eller ser du noget, vi ikke må gå glip af, så send det endelig i indbakken til Aviaya.hansen@seoghoer.dk eller på SE og HØR’s DM på Instagram, som altid er åben.