GLEM SVERIGE: Snopp Dogg indtager dansk fjernsyn
Når Calvin Cordozar Broadus, Jr. ikke har travlt med at bliver stoppet i italienske lufthavne med millioner af kroner i kontanter, eller blive arresteret for narkomistanker i Sverige, så tjener han gode penge på at lave rap, medvirke i reklamer og hedde Snoop Dogg som alias.
SNOOP DOGG: ANHOLDT I SVERIGE
Den ombruste stjernerapper forlænger derfor også sit samarbejde med teleselskabet 3 i Danmark, og fra i dag ruller en ny reklamekampagne med den internationale rapper i hovedrollen over tv-skærmene i de danske stuer.
Norsk politi trækker stikket på Snoop Dog
Det skriver 3 i en pressemeddelelse.
De nye reklamefilm vises kun på dansk TV fra d. 3. august, i dem møder seerne igen Snoop Dogg og 3’s hund i den karakteristiske hvide lædersofa, hvor de deler en skål popcorn. Fokus er på produktet ”3Deling”, hvor man deler data på tværs af familiemedlemmer og mobile enheder.
De nye reklamefilm er, ligesom de forrige, optaget i Los Angeles. Under optagelserne til den første reklamefilm med 3 og Boston Terrieren upload’ede Snoop Dogg et billede med hunden, hvilket gav cirka 50.000 likes på få timer
Og også denne gang har 3 allieret sig med den danske filminstruktør, Niels Arden Oplev, der udover Snoop-reklamerne, også står bag Mænd, der hader kvinder, Drømmen, TAXA og Rejseholdet.
Universet med Snoop Dogg er udviklet i samarbejde med reklamebureauet Co+, der også stod bag Arlas tidligere Cocio-kampagne med Eva Mendes i front.