Sønnen skal i dag for retten for ponydrabet
Da man fandt den døde pony Tarzan i Tisvilde i sommers, kom hele familien Danmark op af havestolene. Og interessen for det bestialske dyremord, blev ikke mindre, da man fandt ud af, at det var en kendt TV-koks søn, der stod bag.
Nu, knap et år efter at den lille pony måtte lade livet, kommer straffen formentlig. I dag skal Camilla Plums ene tvillingesøn, Carl Plum, møde for retten i Helsingør. Det skriver Ekstra Bladet.
LÆS OGSÅ: De kendte raser: Carl Plum er iskold
Den 24-årige Carl er sammen med en 22-årig ven tiltalt for brud på dyreværnslovens § 28, som lyder sådan:
Den, som ved overanstrengelse, vanrøgt eller på anden måde behandler dyr uforsvarligt, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år. Der skal ved udmålingen af straffen tages hensyn til, om der foreligger uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyr. Har forholdet haft karakter af mishandling, er straffen fængsel indtil 1 år, i gentagelsestilfælde indtil 2 år.
LÆS OGSÅ: Camilla Plums søn risikerer fængsel
Carl Plum risikerer altså at komme i fængsel for det, der ifølge ham selv blot skulle have været starten på tilberedningen af et overdådigt Sankt Hans-måltid, der altså skulle have bestået af hest.
Om TV-kokkens søn ender en tur bag tremmer, om han får en mildere dom eller helt bliver frikendt, får vi muligvis svaret på allerede senere i dag.
LÆS OGSÅ: Se Camilla Plum helt privat