Nyheder1. maj 2018

Søren fra ”Rigtige mænd”: Klar til bryllup

Endnu en ”rigtig mand” tager turen forbi kirken for at sige ja til sin udkårne. Søren Holm fra "Rigtige mænd" skal nemlig giftes med sin kæreste gennem to år.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/soeren_holm_rigtige_maend.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Den 47-årige smed Søren Holm fra DR-programmet ”Rigtige mænd” fik mange kvindelige fans, da første sæson af programmet løb over skærmen i 2014, men nu er han afsat.

Han skal nemlig giftes med social- og sundhedsassistent Tanja Andersen, som han har været kæreste med i to år. Det afslørede han, da ”Rigtige mænd – hvor svært kan det være?” havde premiere på DR1.

– Nu er jeg så privilegeret, at nu har jeg fandme mødt kvinden i mit liv. Det bliver vi vist nødt til at have papir på, sagde han og forklarede, at de rykker forbi kirken.

Artiklen fortsætter under Facebook-opslaget ...

Dengang forholdet mellem Søren og Tanja endnu var helt nyt ...

Da "Rigtige mænd" tonede frem på DR1 for nogle år siden, fik Søren Holm som den eneste singlefyr i programmet utallige tilbud fra håbefulde kvinder. Dengang slog han fast, at han havde det godt alene og ikke var giftemoden.

Det har 40-årige Tanja Andersen, som Søren mødte, da han skulle holde foredrag i Randers, i den grad ændret på.

Krabbe skal ikke være med

I de nye afsnit af ”Rigtige mænd” følger vi ni af de ti tunge herrer, når de tager til Norge for at teste formen.

Den 34-årige kloakarbejder Thomas Krabbenhøft, kaldet Krabbe, der deltog i sæson to, har valgt ikke at være med:

– Han vil gerne koncentrere sig om familien, har producent Marianne Albeck oplyst til BILLED-BLADET.

"Rigtige mænd - hvor svært kan det være?" bliver sendt torsdag kl. 20.00 på DR1.

Sponsoreret indhold