Søren Malling: Nægter at kvitte smøgerne
Det er hverken billigt eller fornuftigt at hive tobaksrøg ned i lungerne på daglig basis, men det vil skuespilleren Søren Malling, der lige nu er aktuel i "Gud taler ud", blæse på.
Trangen til et nikotinsus er for stor, og det passer den 53-årige TV-stjerne kendt fra blandt andet "Borgen" og "Forbrydelsen" rigtig fint.
– Livet er fyldt med alt det, du ikke må. Så får jeg det sådan lidt: Hvad fanden skal jeg så være her for? For at være det reneste, reneste menneske, der kun gør det rigtige? Jeg bliver provokeret, når alt skal være rigtigt, fortæller han til Femina.
Malling voksede op i Kjellerup i Midtjylland, hvor barndomshjemmet tit var base for fester med masser af øl og tobaksrøg, hvor "man skulle skære sig gennem lokalerne", så skuespilleren har ikke sin interesse fra fremmede.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Søren Malling: Mor troede, jeg var bøsse
Søren Malling: Jeg er ikke syg endnu
Alligevel er Søren Malling helt klar over, at det ville være fornuftigt at skylle de sidste smøger ud i toilettet og stoppe den sundhedsskadelige last.
– Det burde jeg. Tidspunktet er bare ikke kommet. Eller også har jeg ikke fået en diagnose, der hedder: Du er ved at få KOL, du må hellere holde op ... Det kan godt være, det er det, der skal til. Jeg ved jo godt, at jeg burde holde op af mange forskellige årsager. Men prøv at høre: That's life, lyder det fra livsnyderen til damebladet.