Nyheder13. marts 2003
SØREN OKHOLM: STJERNE FOR EN AFTEN
Bløde toner af sangeren Søren Skos hit ”On A Long Lonely Night” bølger ud af højttaleren. Men det er en helt anden Søren, som står bag mikrofonen i det lydtætte glasbur og anstrenger sig for at få sangen til at lyde ubesværet og perfekt. 24-årige Søren Okholm fra Odense blev i fredags kåret som ”Stjerne for en aften”.
Af af - Anonym
Efter en turné til Viby J., Hammel og Aalborg lørdag står han allerede søndag klar i pladestudiet Mill Factory i København parat til at indspille sin stjernesang til en cd med alle vindernumrene fra TV-programmet, der udkommer den 26. marts. - Jeg valgte at synge "On A Long Lonely Night", fordi jeg elsker den sang. Faktisk sang jeg den til min optagelsesprøve til konservatoriet, så man kan godt kalde den min lykkesang, fortæller Søren Okholm, som også får ros af musikproducer Boe Larsen, der ejer Mill Factory.