Søren Rasted: Stiv på homobar med fræk blondine
Søren Rasted glemte alt om kone og børn, da han søndag aften tog til Danish DeeJay Awards i Ballerup Super Arena.
Den populære musiker var på herretur, og fra start til slut, blev der drukket igennem.
Rasted havde nemlig ikke sin smækre kone Lene Nystrøm med, så han kunne roligt gå på flasken velvidende om, at Aqua-sangerinden passede parrets børn.
Og det gjorde han så.
Først midt om natten forlod Søren Rasted og hans venner sportshallen i Ballerup - og så gik turen ellers ind mod det indre København.
Søren Rasted: Springer ud som komiker
Ved tre-tiden væltede gruppen af fyre med yndige kvinder på slæb ind på homobaren Cosy Bar i Studiestræde.
De fandt sig hurtigt et bord og kort efter bugnede det med ølflasker.
Søren Rasted havde da også fundet sig et strategisk smart sted at varme sofaen.
Ved siden af sig havde "Hej Matematik"-musikeren således en yderst fræk blondine, som han snakkede ivrigt med.
Og de to så ikke ud til at blive trætte af hinandens storsnalrede selskab.
Da klokken rundede 04, sad de stadig tæt sammen og sludrede, mens Søren lod øllene glide ned i en lind strøm og homoerne festede løs omkring det tilplørede par.
Søren Rasted: Mit vildeste hit
Søren Rasted så ud til at hygge sig mægtigt på homobaren (Foto: SE og HØR)
Cosy Bar var lige et sted for Rasted. Her er både flaskebajere og rygning indenfor nemlig tilladt (Foto: SE og HØR)
Søren Rasted var meget interesseret i at høre, hvad den unge dame havde på hjerte (Foto: SE og HØR)