Sørens frække damer
Der har været dømt mandehørm, når Aqua-musikeren Søren Rasted har indspillet sin særdeles succesfulde podcast ”Den grå side”, hvor kendte danskere kommer på besøg for at læse frække historier højt for hinanden.
Men nu er testosteronen lagt væk, for Rasted har inviteret kvinder i sit studie for at deltage i den lumre snak over gamle numre af Ugens Rapport.
– Når vi laver liveshow med ”Den grå side” foran publikum, er det lige før, der er flere kvinder end mænd, der oplever os. Det er skægt, for det havde ingen set komme, siger den morsomme musikmand.
Artiklen fortsætter under billedet ...
For nylig var Rasted på besøg i Aller Husets store arkiv med gamle Ugens Rapport-blade for at finde historier til podcasten. (Foto: Mikael Rieck)
Søren Rasted på jagt efter frække historier
Fornemmelsen styrer
Den første feminine udsendelse havde besøg af Sofie Linde, Signe Lindkvist, Linda P og Julie Ølgaard. Fire seje damer, som Rasted havde udvalgt efter nogenlunde samme kriterier, som når han leder efter herregæster til programmet.
– Det skal være nogle, som har ”funny bones”, og som tør være åbne. Og så er det bare en fornemmelse af, hvem jeg tror ville være gode, fortæller Rasted, der lover, at han har flere pige-specials i ærmet.
Artiklen fortsætter under billedet ...
– Min far havde en kasse med Rapportblade, som han aldrig smed ud. De lå inde på det, som blev mit værelse – så jeg har læst meget Rapport. Der var en fræk indianerhistorie, som vi rev ud og hængte op i min klasse. Så læreren skrev i min kontaktbog, om ikke min far ville gemme sine pornoblade bedre, for de forstyrrede undervisningen. (Foto: Peter Grosen)
De åbenhjertige damer fortæller også lidt af hvert fra deres eget liv og underliv – præcis som andre gæster har for vane, når først de får de grå sider i hænderne.
– Vi taler selvfølgelig meget om sex. Især om, hvordan det var som teenager – for det var som regel også der, man havde berøring med de grå sider i Ugens Rapport. Det tror jeg får folk til at åbne sig mere, og jeg tror også, det er rart for andre at høre om, hvordan man har haft det i ungdommen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
– Jeg var ikke skuffet efter min første gang. Jeg var også meget forelsket, og vi var sammen i ni år derefter. Han var 12 år ældre end mig og lige gået fra sin kæreste. (Foto: Thomas Laursen)
Smukke Lene Nystrøm: Mændene stod i kø
Savner Lene Nystrøm Søren Rasted?
Sjovt at være med
Den særlige pige-special bliver fulgt op af flere temaudgaver, hvor der blandt andet også bliver samlet sportsstjerner i en udsendelse.
Og det er ikke svært at overtale kendte danskere til at deltage i de lumre rundkredsoptagelser.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Aqua lever stadig i bedste velgående. For nylig spillede Søren, 45-årige Lene Nystrøm og 51-årige René Dif for store menneskemængder i Canada. (Foto: Dagbladet)
– Det virker, som om folk synes, det er sjovt at være med. Og der er faktisk ikke så mange, der har sagt nej, afslører Aqua-manden.
Det er lige nu 3. sæson af podcasten, som Rasted er i gang med at sende ud.