Søs Fenger: Min værste jul
Julemåneden er startet, og dermed er nedtælllingen til den store aften begyndt.
De fleste har minder om både den bedste og den værste jul, og det gælder også for sangskatten Søs Fenger. Ellers det vil sige, hun kan godt huske den bedste, men den værste. Den har hukommelsen fuldstændig blokeret ude.
Søs Fenger: Jeg vil have en mand!
- Det må være julen efter, min far døde. For den kan jeg slet ikke huske. Overhovedet ikke, fortæller Søs Fenger, da Søndag i det nyeste nummer, beder hende fortælle om den værste jul.
- Jeg var fem år, da han døde, og der er et langt hul i min hukommelse efter chokket. Sådan reagerer kroppen med selektiv hukommelse. Det var noget, der blev pakket godt væk. Og det gælder for os alle sammen, men selvfølgelig mest for vores mor, som pludselig blev alene med fire børn. Men det var en hel familie, som nærmest bare frøs og kun lige akkurat huskede at trække vejret. Alle familier, som har gennemlevet det samme, ved godt, det er sådan, det er. Kroppen husker, men hjernen forsøger at lade være, forklarer Søs Fenger.
Heldigvis er hendes juleaftener i dag fyldt med glæde. Hun tilbringer den store aften sammen med sin eks-mand og deres fælles søn, August, på 21 år.
Du kan læse meget mere om Søs Fengers bedste jul hos Søndag.
Søs Fenger: Taget med bukserne nede