Sofie Gråbøl: Mystisk mave
Hun er normalt ikke kendt for at udbasunere detaljer om sit privatliv. Men successkuespilleren Sofie Gråbøl var alligevel mere end almindeligt hemmelighedsfuld, da hun i aftes deltog i DR's enorme Danmarks Indsamling til fordel for Afrikas kvinder og jordskælvsofrene i Haiti.
Her sad en række af landets fremmeste TV-værter, politikere, sportsfolk og skuespillere klar ved telefonerne, og da Sofie midt under showet slentrede forbi skuespillerkollegaen Martin Buch, blev hun kærtegnet på sin veltrimmede mave.
- Hvad det handlede om? Hmm ... Jamen, det handlede ikke om noget særligt. Hov, nu ringer telefonen, skyndte "Forbrydelsen"-stjernen sig at sige, da SE og HØR spurgte ind til den mystiske episode.
Mavenusseriet varede et minuts tid og så relativt uskyldigt ud. Men om kollegaens kærtegn skyldes lykkelige omstændigheder eller blot et nyanlagt vaskebræt, ville Sofie altså ikke ud med ...