Sofie Linde: Jeg skal vænne mig til ”X Factor”
Trods sine 26 år er Sofie Linde en rutineret TV-vært. Fredag aften havde hun så debut som ”X Factor”-vært på direkte TV, og hun har endnu ikke vænnet sig til alle dele af programmet. Det var derfor en Sofie Linde fuld af blandede følelser, SE og HØR mødte umiddelbart efter det første liveshow.
- Jeg synes, det gik godt, men vi skal sige farvel til Jacob og det er ikke sjovt. Nu kan jeg rigtig mærke konkurrencen, og det skal jeg lige vænne mig til. Jeg har en meget blandet følelse lige nu. Jeg er både glad og trist. Der kører mange følelser rundt i mig lige nu, siger Sofie Linde til SE og HØR.
Se et galleri med billeder fra første liveshow nederst.
Normalt varmer værten op via en direkte gennemstilling til ”X Factor”-studiet efter Disney-show, men i en del sekunder stod Sofie Linde bare og smilede.
- Min øresnegl virkede ikke, så jeg vidste ikke vi var på. Så fik Danmark bare et langt smil, og så kan vi grine lidt af det. Der er ikke noget sjov ved live TV, hvis det ikke går galt. Jeg nåede ikke at tænke noget. Jeg følte mig bare lidt dum, forklarer hun.
Jacob Bering sendt ud af "X Factor"
Den tidligere børnevært har ikke lagt skjul på, at hun gerne går i rette med speed-snakkeren Thomas Blachman. Det har bare ikke været nødvendigt at gøre på direkte TV; endnu.
- Det har været rimelig let indtil nu. Nu må vi se. Han kan jo godt finde på at skrue op for det bissede, men det skal nok gå, griner Sofie Linde.
Så du det? "X Factor"-drengene i næsten intet tøj
”X Factor” sendes hver fredag kl. 20 på DR1 og selvfølgelig følger vi det tæt i SE og HØR og her på SH.dk