Nyheder22. december 2016

Sofie Linde og Joakim Ingversen: Sengeproblemer

DR-værten Sofie Linde stoler ikke altid på kærestens byggeprojekter. Derfor har hun for en sikkerheds skyld ønsket sig penge til en sengegavl til jul.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sadfsf1.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Det er nogle gange hårdt at flytte sammen med kæresten.

Især når man har hver sin smag inden for boligindretning.

Det har den 27-årige DR-vært Sofie Linde lært, efter at hun er flyttet sammen med kæresten Joakim Ingversen i en toværelses lejlighed.

– Joakim og jeg har købt en ny lejlighed, så jeg ønsker mig nogle lidt praktiske ting til jul. Vi skal blandt andet have en sengegavl, men den er besværlig at købe, fortæller den blonde TV-værtinde.

Hun er nemlig ikke helt tryg ved, at han selv vil bygge den.

Joakim har forestillet sig, at han vil bygge den selv, så jeg vil gerne have en ”safety”-sengegavl. Så hvis jeg ønsker mig et gavekort på en, kan jeg hænge den op, hvis Joakims projekt går galt, siger Sofie Linde med et grin.

Hun bakker ellers kæresten op, når der skal laves byggeprojekter.

– Rigtig meget er supervellykket, og der er rigtig meget, der heller ikke bliver gjort færdigt, fortæller hun.

Men det er ikke altid, at de er helt enige om, hvordan tingene skal se ud.

- Jeg er bare typen, der gerne vil have, at det virker. Han er mere typen, der synes, at det er fedt, at det ser råt ud, siger Sofie Linde til SE og HØR.

Sponsoreret indhold