Sofie Linde: Sådan fandt Joakim og jeg sammen
I september blev det officielt, at børneværten Sofie Linde og DR-kollegaen Joakim Ingversen var mere end bare gode venner - faktisk havde de været kæreste i omkring et halvt år, fortalte det forelskede par. I begyndelsen af januar afslørede den 26-årige DR-vært, som er dette års X Factor-vært, i et interview med Alt for damerne, hvordan det er at være kæreste med kollegaen.
- Joakim og jeg har været gode venner i rigtig mange år. Så det her forhold kom bag på os begge, egentlig. Der var rigtig mange drinks involveret. Og ja, så skete det bare. Jeg har aldrig prøvet at blive kærester med en bedste ven før, fortalte Sofie Linde i interviewet.
Sofie Linde skal styre MGP
Det var ellers langt fra meningen, at der skulle opstå romantik på arbejdspladsen, og Sofie Linde har tidligere svoret, at hun ikke skulle have en kæreste i samme branche. Heldigvis valgte hun at bryde med det princip, da kærligheden stod og bankede utålmodigt på i form af den to år ældre DR Ultra-vært.
- Det har været topfedt at få en kæreste, der laver det samme som en selv. Når jeg ringer og siger: "ja, jeg sagde godt nok, at jeg ville være hjemme klokken syv - jeg er altså først hjemme klokken 12 i nat", så er der bare "no questions asked", det er bare: "selvfølgelig, fair nok", sagde Sofie Linde og uddybede, at de to helt naturligt deler de samme værdier.
Joakim Ingversen scorer "X Factor"-vært
I tidligere forhold har børneværten ellers altid skulle bruge energi på at forsvare de lange arbejdsdage, som nu er en selvfølgelighed, fordi Joakim Ingversen kender vilkårene i branchen.
- Og så er vi bare enormt gode til at få det maksimale ud af kedelige ting. Det er virkelig en egenskab! Når jeg skal arbejde i Jylland, tager han med, så laver vi en tur ud af det og har det hyggeligt, når jeg har fri. Det har jeg ikke prøvet med en kæreste før - at der altid er god stemning og hundrede procent forståelse, fortalte Sofie Linde i interviewet.
Vild med dans-deltageren Joakim Ingversen har tidligere været kæreste med danseren Claudia Rex, som han fandt sammen med i forbindelse med TV 2-programmet.