Nyheder10. marts 2016

Sofie Stougaard er nyt medlem af City Singler

Skuespilleren Sofie Stougaard er nu en del af den frække firkløver
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20150826-tam_tam-tsl-0014.jpg
Der er sket endnu en udskiftning i den lækre kvindekvartet City Singler, hvor skuespilleren Sofie Stougaard nu er blevet en del af firkløveret. For et par måneder siden valgte Sofie Lassen-Kahlke og Anne Louise Hassing at forlade gruppen, mens Kaya Brüel og Trine Gadeberg fortsætter med de frække og forførende shows.
Ind i firkløveret kom Anne Sofie Espersen, og egentlig var det meningen, at fjerde kvinde skulle være Mette K. Madsen. Men nu er det i stedet Sofie Stougaard, der er med til at fuldende den frække firkant. Stougaard er kendt især for sit komiske talent, blandt andet fra TV2 Zulus serie ”Langt fra Las Vegas”, hun har medvirket i flere revyer, og til sommer er hun en del af Tivoli Revyen. Netop nu har det nye hold City Singler fået taget billeder til deres helt nye show ”Taget på sengen”, som får premiere den 23. marts 2017.
https://imgix.seoghoer.dk/sh-56104.jpg
Hidtil har de frække fruer i firkløveret talt Kaya Brüel, Trine Gadeberg, Sofie Lassen-Kahlke og Anne Louise Hassing. Men de to sidstnævnte er ikke længere med. (Foto: Mikael Rieck)

Sponsoreret indhold