Nyheder10. april 2025 (opd. 10. april 2025)

Solgt i hele landet: Nelliker tilbagekaldes

Et parti af nelliker fra mærket AliBaba tilbagekaldes efter fund af et for højt indhold af pesticidet chlorpyrifos

LÆS OGSÅ: Brevkaos hos dansk Dao: Fyrer ansatte efter test afslører "sjusk" og svigt af kunderne

Har du været forbi en specialbutik og fyldt krydderiskuffen op med hele nelliker fra mærket AliBaba? Så bør du måske tage et ekstra kig på posen.

Det populære krydderi bliver nemlig trukket tilbage fra hylderne i hele landet.

Årsagen skyldes et for højt indhold af pesticidet chlorpyrifos – et stof, der i større mængder kan udgøre en sundhedsrisiko.

Ifølge Fødevarestyrelsen er det ikke noget, man bliver syg af her og nu. Det er nemlig det samlede indtag over længere tid, der kan være problematisk. Men det betyder altså også, at du ikke bare skal ignorere advarslen.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-04-10/Nelliker.png
 Foto: Fødevarestyrelsen

Nellikkerne er solgt i basarer og specialbutikker i hele landet, og har du produktet, anbefales det, at du kasserer det eller leverer det tilbage til butikken.

Gælder følgende varianter

  • Mærke: AliBaba – Hele nelliker
  • Nettovægt: 50 g, 250 g og 750 g
  • Bedst før-datoer: 02.07.2026, 18.07.2026, 02.09.2026 og 04.10.2026

Sponsoreret indhold