Nyheder10 timer siden
Solgt i hele landet: Spis dem IKKE
Lidl har netop tilbagekaldt to slags kartoffelsalater, som man ikke skal spise, hvis man har købt dem
Hvis du for nylig har været ude og købe kartoffelsalat i supermarkedskæden Lidl, så skal du nok lige nærlæse denne artikel.
Lidl har nemlig netop tilbagekaldt to slags kartoffelsalat på grund af risiko for metalstykker i produktet.
Det er tale om produktet Chef Select Kartoffelsalat i to varianter - "Kartoffelsalat Creme fraiche" og Kartoffelsalat Yoghurt.
Det oplyser Lidl i en pressemeddelelse.
Produktet rummer et kilo, og det handler om produkter, som har følgende holdbarhedsdatoer, fremgår det af pressemeddelelsen.
'Creme Fraiche': 10.12.2024, 12.12.2024, 17.12.2024, 24.12.2024.
'Yoghurt': 07.12.2024, 14.12.2024, 21.12.2024.
Produktet er solgt i alle Lidl-butikker i hele landet.