Nyheder3. marts 2022

Solgte "glutenfri" boller med gluten: Får en kæmpe bøde

Coop betaler nu dyrt for, at supermarkedsgiganten ikke havde styr på styringen af sit lager
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ipurestockxfour266166_0.jpg
 Foto: MEGA

Det kan være dyrt ikke at have styr på sin forretning. Særligt når det gælder fødevaresikkerheden.

Det mærker Coop nu, efter supermarkedsgiganten forleden måtte trække et parti "glutenfri" boller med gluten tilbage.

Bollerne er solgt i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, Fakta og Coop 365 i hele landet samt på coop.dk.

Og hvis glutenallergikere eller intolerante overfor gluten spiser bollerne, kan de blive syge.

Kæmpe bøde

Derfor har Fødevarestyrelsen også rejst en sag mod Coop, som netop har fået en bøde på 120.000 kroner.

Det fremgår af en aktuel smileyrapport, hvor man kan læse, at firmaet ganske enkelt ikke har haft ordentlig styr på sin lagerstyring.

Allerede 8. februar fik Coop nemlig besked fra sin leverandør af bollerne, at der ved en fejl er gluten i produktet.

Men først seks dage senere opdager lagerfolkene, at der allerede er brugt 2/3 af den palle med 120 fejlproducerede enheder, som leverandøren nu skal afhente. Og først her - 14. februar - bliver offentligheden advaret om, at de kan have købt boller med det forkerte indhold.

Coop beklager i dag sagen som en beklagelig fejl, der normalt ikke vil ske. I dette tilfælde tager hovedkontoret imidlertid fejl og tror, at pallen er ubrudt, og at alle varerne derfor fortsat er på lageret.

Det tjekkes bare aldrig, om der er taget varer fra pallen, som er sendt ud i butikkerne.

Sponsoreret indhold